Efterårets vilde farver - Autumn Colors; I just love them!

Efterårets smukkeste vilde farver  - Autumn Colors; I love them!



Tilføj billedtekst



Cortinarius semisanguineus – Cinnoberbladet slørhat

Her midt i oktober fandt jeg de sidste slørhatte i skovbunden, men det er desværre ved at være slut for i år. De kan ikke tåle nattefrosten.



C. semisanguineus findes typisk i gran/fyrreskov



Cortinarius semisanguineus er gulbrun/okkerbrun på hatten, men når man kigger på lamellerne nedenunder, er de dejligt røde!  Kloge hoveder har fortalt mig, at hatten indeholder mest rødt farvestof, hvorimod stokken også har en del gule farvestoffer.

Derfor kan man med fordel farve med hatten alene – hvis det altså er en rigtig rød, man er ude efter. Det måtte jeg da prøve!



Garn og hatte i samme bad - stokkene er pillet af



Ca. 1 kg frosne C. seminsanguineus-hatte til 200 g alunbejdset uld



Jeg var ikke helt tilfreds med første forsøg. Jeg kalder farven "koral", og den er meget smuk, men jeg havde håbet på en mere klar rød.



Rød med orange skær...



Derfor lavede jeg et nyt bad med ca. 1,3 kg friske C. semisanguineus-hatte til kun 100 g uld. Resultatet blev heller ikke denne gang stærk rød - der er et tydeligt orange skær i farven.

Hvad gør en klog kvinde så? Hm... jeg går lige i tænkeboks og studerer forskellige løsningsforslag. Imens lader jeg det sidste farvebad stå og gære, for det skulle kunne give mere blå/lilla tonede røde farver! Fortsættelse følger.

English:

Cortinarius seminsanguineus with its lovely deep red gills contain some red dye stuff that is said to resemble those of the madder root. The hat of this little mushroom contains mainly red dyes, whereas the stem also has yellow dyes in it. So, wise people have found out, that if you separate the hat from the stem and use hats only, a clearer red should be the result. I couldn’t wait to see the result ;-)

For my first bath I took 1 kilo of frozen C. semisanguineus hats to 200 grams of premordanted wool alum/CoT. See first photo. The colour was beautiful, but nok quite as red as I had hoped for.

So, I made another attempt - this time with 1,3 kilos of fresh C. seminsanguineus hats for only 100 grams of wool. I am still not satisfied because of the clear orangy tinge.

Next step will be to try with a fermented bath from which I hope will come colder tones of red. More of this in a later blog.

Punktstokket indigorørhat - Boletus luridiformis

Punktstokket indigorørhat, boletus luridiformis

I juli skrev jeg om Punktstokket indigorørhat, som pludselig dukkede op i min græsplæne. Jeg fik kogt en suppe af svampen, men havde ikke lige tid at få den afprøvet, så den stod et par uger, hvorefter jeg ikke længere kunne ignorere stanken!

Det var slemt – jeg tror den gærede. Selve suppen var gullig-orange, men den var tyk og slimet. Jeg spurgte mig selv: Vil jeg strikke med og røre ved et bundt garn, der har været i denne suppe? Svaret var nej!

Men nu har jeg igen prøvet sidst i september. Jeg lagde ca. 1 kg svamp i en nylonstrømpe og kogte suppen op. Vandet fik en trist farve, og jeg besluttede igen at lade suppen stå og gære. Denne gang ca. 9 dage.  Trods lugten puttede jeg et bundt uld i og håbede på det bedste – resultatet var dog temmelig skuffende, se foto. Konklusionen må være: Det kan ikke betale sig at bruge denne svamp til at farve med og dette bundt går til en god gang overfarvning.

Trist gullig farve midt i en ildelugtende suppe

English:

In July, I wrote about boletus luridiformis and I promissed to tell you about the result. Well, here it is: I won’t bother to dye with this mushroom again!

In my first attempt, I left the soup to ferment for a couple of weeks and the smell was NOT nice! I asked myself, well – do you feel like putting your nice yarn into this slimy, smelly soup? The answer was no! And I threw the soup away.

But in September I took a deep breath and had another attempt – this time I cooked off the mushroom in a nylon panty hose in order to avoid most of the slimy parts. I left it for about 9 days, and in spite of the bad smell, I tossed in a skein of wool. The result was not nice – a rather weak and dull yellow. See photo.

Cortinarius Malicorius - Slørhatte

En smuk septemberdag lige før efteråret overtager naturen tog jeg i skoven for at finde slørhatte.

Der var masser af de små djævle i skovbunden, og det er temmelig svært at skelne dem fra hinanden.

To af de mest almindelige kan jeg skelne, nemlig Grønkødet slørhat og Cinnoberbladet slørhat. Resten kalder jeg ”diverse cortinarius”, fordi jeg er i tvivl om arten - og jeg er aldrig sikker på, hvilken nuance, der på magisk vis fremkommer. Håber sørme, jeg lærer det en dag.

Cinnoberbladet slørhat (Cortinarius semisanguineus) er gulbrun/okkerbrun på hatten, men når man kigger på lamellerne nedenunder, er de dejligt røde!  Mere herom i næste blog.

Grønkødet slørhat (Cortinarius malicorius) har en okkerbrunlig hat, gul stok og orange lameller.  Den gror i granskov.

Grønkødet slørhat har orange lameller, men det ses faktisk bedst i sollys!



2 kg til 200 g uld med alunbejdse gav en stærk, smuk orange.

Nu er jeg som regel ikke særlig glad for farven orange, men denne farve gør mig rigtid glad i låget.



Efter den orange succes prøvede jeg igen med 2 kg ”diverse cortinarius”. Det gav mig en smuk rosa farve på 100 g alunbejdset garn. I samme bad havde jeg 100 g jernbejdset garn, som blev brunlig rosa.

Dejligt farvespil i orange og rødlige toner - alt sammen med tak til den lille cortinarius!

 English:

A bright September day in early autumn, I went to the woods to find mushrooms for my wool. I found a lot the little cortinarius-type which I often find very difficult to differentiate. C. seminsanguineus with its lovely deep red gills is a very useful mushroom – but more about this one in my next blog.

C. malicorius has en brown hat, yellow stem and orange gills. You’ll never guess the color I got from this little devil…!

2 kg of C. malicorius for 200 g wool mordanted with alum/CoT turned my white wool into a lovely orange.

2 kg of “mixed cortinarius” (all the little beasts, I can’t tell from each other) gave a rose tone on alum/CoT and a brownish rose on iron.

Enjoy the colors.

Farven er grå - The colour grey

Næsten 1 kg friske egeblade skulle give mit hvide uldgarn en lækker grå farve. Jeg snittede bladene i mindre stykker og kom det i gryden sammen med det ubehandlede garn – 3 bundter på hver 100 gram. Det hele blev varmet op til 80-85 grader – og til sidst tilføjede jeg en lille smule jernvitriol, som fremtryllede en varm, grå farve. De 3 bundter blev hængt til tørre i skyggen.



Friske egeblade                                          Bladene snittes

Garn og blade i gryden                                        Garnet tørrer              



Nu kan man jo mene meget om grå. Der findes f.eks. musegrå, grafitgrå eller ubådsgrå  - Googles svar på en søgning er noget i stil med:  

”Grå symboliserer tristhed, vinterhi, mangel på energi. Ren grå dæmper de farver, den kombineres med, etc...”

Men skidt med det! Personligt kan jeg rigtig godt lide min grå farve – den har en varm, næsten rødlig tone i sig – og jeg kalder den grafit i min webshop.





The colour grey

1 kilo of fresh oak leaves were cut into smaller pieces and went into my cauldron along with 300 grams of unmordanted wool. Heated to a maximum of 80-85 degrees C, I added a very little amount of iron salt at the end of the heating period. This turned my white yarn into a lovely grey!

Many things can be said about grey – how it symbolizes sadness, it’s dull, it’s like a sad, cold and rainy grey day and so on – but never mind! I just love my grey yarn that has almost a reddish tone to it. I call it “grafit” in my webshop.

Efterårs-æble-sweater Autumn-apple-sweater

Mit smukke gamle æbletræ er inspiration for mange ting. Denne gang har det givet mig farver til en lille børnesweater. Farverne er alle plante- eller svampefarver. Den grønne farve er lavet med sortfiltet netbladhat, den brune er kastanieblade, den stærkt orange og de to gule er forskellige styrker af den lille slørhat-svamp.

My beautiful old apple tree gave me the inspiration for a child's sweater. The colours are made from mushroom and plants. Very appropriate for an autumn feeling, I think.

Rejnfan - Tansy (Tanacetum vulgare)

For mig er rejnfan en magisk farveplante. Det var den første plante, jeg prøvede at farve med (dengang tilbage i ’74), og derfor betyder den meget for mig. Jeg elsker dens gule blomster, og duften får mig altid til at tænke på en sommereng i fuld sol med græs, rejnfan og insekter, der svirrer rundt.

Rejnfan hængt til tørre

Jeg plukkede rejnfan på en dag med tørt, varmt solskinsvejr, og rejnfan’en var lige på nippet til at springe helt ud. Det er her, de har mest kraft i sig, så det er her, de skal plukkes. Jeg havde ikke tid at farve med dem straks, så jeg valgte at tørre dem. De er blevet bundtet i 5 stykker, og får lov at hænge med hovedet nedad i mit brændeskur, hvor der lufter noget – fordi det er et gammelt, utæt skur – men det regner ikke ind. Tør luft og skygge skulle gerne kunne tørre planterne godt.

Alternativt kunne jeg hakke dem fint og putte dem i fryseren, men der er desværre ikke rigtig plads længere, for vi skal jo også have noget mad engang imellem ;)

Tansy (Tanacetum Vulgare)

In the middle of summer, it is time for picking tansy. I took these on a sunny day, when they were just about to bloom, because this is the time, they have gathered the most juice and energy for the flowers. Cruelly enough, that is also the time, when I pick them and leave them to hang and dry in my old wooden garden shed. It doesn’t rain through the roof, but it is airy and dark – which I hope will provide a nice environment for drying my tansy.

I couldn’t find the time to dye with them at once, but hopefully they can be used some cold winter’s day and fill me with the smell of summer – along with a nice yellow or greenish color for my wool. I love the strong smell of tansy.